Premier League

Medie: Chelsea har to danske keepere i kikkerten

Chelsea har angiveligt et godt øje til både Filip Jørgensen og Mads Hermansen.

Filip Jørgensen under en kamp for Villarreal.
Foto: Pablo Morano/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Chelsea kan meget vel ende med at få sig en dansk målmand på lønningslisten.

I hvert fald skriver den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizo Romano på X, at den engelske storklub har kig på i alt fire keepere.

To af dem er danske.

Den ene af de to danske målmænd er Filip Jørgensen, der til dagligt vogter målet med stor succes i Villarreal.

Her skulle Chelsea allerede have gjort sig tilnærmelser.

Filip Jørgensen er angiveligt ganske opsat på et skifte til den kongeblå Premier League-klub.

Den anden danske målmand er Mads Hermansen, der i seneste sæson markerede sig som en vigtig profil hos Leicester, der endte med at vinde Championship og nu kigger frem mod en sæson i Premier League.

Der meldes dog intet om dialog eller tilnærmelser i forhold til den tidligere Brøndby-keeper.

I begge tilfælde skal Chelsea nok være klar til at grave dybt i lommerne, da Mads Hermansen har fire år tilbage af sin aftale med Leicester, mens Filip Jørgensen har fem år tilbage af sin kontrakt hos Den Gule Ubåd.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P