Premier League

Joey Barton skal i retten for ytringer mod tv-vært

Joey Barton skal møde i retten som følge af hans kommunikation med den kvindelige tv-vært Eni Aluko, bekræfter engelsk politi.

Foto: Fleetwood Town

Der er rejst tiltale mod Joey Barton som følge af hans kommentarer mod tv-værten Eni Aluko.

Derfor skal han møde i retten, hvor han er anklaget for sine ondsindet ytringer, bekræfter det lokale politi, Chesire Politi.

Barton har en fortid i blandt andet Manchester City, Newcastle og Marseille. Det lokale politi uddyber i en erklæring sigtelsen.

– En mand fra Widnes er blevet indkaldt til retten, hvor han anklages for ondsindet kommunikation, skriver Cheshire Police, og fortsætter:

– Efter efterforskning fra Cheshire Police har Anklagemyndigheden siden godkendt anklagerne mod Joseph Barton. Den 41-årige skal møde i Retten i Warrington tirsdag den 30. juli.

– Anklagerne vedrører rapporter om påstået ondsindet online kommunikation mellem mandag den 1. januar og torsdag den 18. januar, lyder det fra det lokale politi ifølge The Athletic.

Den engelske kvindelige fodboldvært på ITV Ino Aluko har været genstand for nogle af Bartons ytringer, og er blandt andet blevet sammenlignet med en seriemorder af Barton.

I januar fortalte Aluko, at hun var gået rettens vej som følge af online mishagsytringer. Hun nævnte ikke specifikt Barton i den sammenhæng, men har fortalt, at hun har været utryg ved at forlade sit hus efter at blive lagt for had på nettet.

På det sociale medie X, har Barton kommenteret på anklagerne.

– Skøre tider vi lever i. Har politiet ikke nok at se til? Det britiske system er ved at blive til en bananrepublik, skriver Barton på X, og fortsætter:

– Ikke helt Nordkorea, men der går ikke længe.

Landsretten pålagde så sent som i juni Joey Barton at betale 75.000 pund, cirka 665.000 kroner, i erstatning til tv-værten Jeremy Vine for ærekrænkende kommentarer.

Joey Barton stoppede sin aktive karriere i 2017.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P