2. Division

AB skriver med tidligere FCM-talent

Akademikerne har forstærket truppen forud for den kommende sæson. Malte Melin kommer til fra FC Midtjyllands ungdomsafdeling.

Foto: Akademisk Boldklub

10 mål og 12 assists i 36 kampe.

Det er, hvad fløjspilleren Malte Melin noterede sig for på FC Midtjyllands U19-hold i seneste sæson.

Han skal nu tørne ud for AB i 2 division. Det oplyser klubben på sin hjemmeside mandag.

– Malte giver os noget fleksibilitet og dybde på vores offensive positioner.

– Han har et lovende potentiale og har vist god mentalitet og karakter i omklædningen, siger sportsdirektør Jen Chang til AB’s egen hjemmeside.

Cheftræner Joey Gudjonsson kunne fra sidelinjen i testkampen mod FA2000 den 13. juli se sin nye spiller komme ind fra bænken og bidrage med både et mål og en assist.

– Malte er en talentfuld spiller med stort potentiale, som jeg glæder mig meget til at arbejde med. Han kommer ind med stort gåpåmod, og det bliver spændende at følge hans udvikling på seniorniveau, udtaler cheftræner Gudjonsson.

Malte Melin siger selv følgende om skiftet:

– Jeg ser frem til at starte i AB, og jeg har store forventninger. Jeg håber at bidrage til holdets succes, udvikle mig som spiller, og skabe gode relationer både på og udenfor banen. Jeg er spændt på de nye udfordringer og ser frem til at give mit bedste i hver træning og kamp.

Melin, der primært spiller højre kant, kan også spille højre back. Han bliver udstyret med trøje nummer 20 hos akademikerne.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P