Van Dijk åben for Saudi-skifte: Her er Liverpools priskrav
Virgil van Dijk kan muligvis snart være fortid i den engelske storklub Liverpool. Interessen er stor fra Saudi-Arabien, men det samme er Liverpools prisskilt på Van Dijk også.
Virgil van Dijk har været en stor forsvarsstjerne for Liverpool – og på den internationale scene generelt – de senest mange sæsoner.
Derfor har den 33-årige hollænder også tiltrukket sig interesse fra de pengestærke klubber i Saudi-Arabien, som håber at kunne hente ham til mellemøstlige himmelstrøg denne sommer.
Men selvom klubberne i Saudi-Arabien har pengepungen fyldt til randen, så er Liverpools priskrav alligevel noget, der får klubberne til at træde et skridt tilbage.
TeamTALK kan således fortælle, at Liverpools prisskilt på Virgil van Dijk lyder på 46 millioner pund – svarende til omkring 407 millioner danske kroner.
Det er en pris, som angiveligt har fået de interesserede klubber til at stoppe op og afvente – i særdeleshed med tanke på, at Van Dijks kontrakt i Liverpool står til at udløbe i sommeren 2025.
Kontraktsituationen betyder, at Virgil van Dijk frit kan forhandle med andre klubber, når transfervinduet i januar åbner.
Virgil van Dijk skiftede til Liverpool fra Southampton tilbage i januar 2018.
Siden er det blevet til 270 kampe for klubbens førstehold med 23 mål og 12 assists til følge.
Virgil van Dijk har efter EM-slutrunden i Tyskland givet udtryk for, at han nu vil overveje fremtiden nøje – bå på klub- og landsholdsplan. Læs mere om dette herunder.
Van Dijk overvejer fremtiden: Gælder klub og landshold