Medie: Saudi-klub vil have Barcas angribertalent
Vitor Roque har haft en turbulent start på tilværelsen i FC Barcelona, og nu kan han allerede være tabt for Blaugrana – der er nemlig interesse fra Saudi-Arabien.
Vitor Roque kan være tabt for FC Barcelona.
Den blot 19-årige brasilianer har allerede haft en svær start i den catalanske storklub.
Blandt andet har det unge stjerneskuds agent selv sagt, at et lejeophold kan være en løsning, men det er ikke sikkert, at det lige er det, Saudi-Arabien har i tankerne.
Ifølge det brasilianske medie UOL har de saudiarabiske mestre fra Al-Hilal nemlig vist interesse i Vitor Roque.
Dog forlyder det, at FC Barcelona selv vil foretrække at leje Roque ud, men klubben vil kraftigt overveje at sælge, hvis der kommer et stort bud.
Angiveligt har saudiaraberne benyttet sig af mellemmænd til at facilitere handlen, og således afventer Barca og Roque nu et formelt bud fra Al-Hilal.
Tigrinho har været i FC Barcelona siden starten af 2024, da han kom til fra den brasilianske klub Athletico Paranaese.
Siden er det blevet til 16 optrædener, hvoraf blot to har været fra start. Her har Roque bidraget med to scoringer.
Den unge brasilianer er også på en lang kontrakt i FC Barcelona – den udløber nemlig først sommeren 2031.