Europæiske Ligaer

Færdig i Saudi-Arabien: Ivan Rakitic tager hjem

Ivan Rakitic er færdig i saudiarabisk fodbold efter blot et halvt år, og nu rejser den rutinerede kroat hjem, da han har underskrevet en kontrakt med en klub i hjemlandet.

Ivan Rakitic skifter til Hajduk Split
Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter en flot og langvarig karriere i udlandet vender Ivan Rakitic nu hjem.

Den 36-årige kroat har således underskrevet en kontrakt med kroatiske Hajduk Split, som han skifter til på en fri transfer.

Her har Rakitic skrevet under på en etårig kontrakt, der altså gælder for den kommende sæson. Kontrakten skulle i øvrigt indeholde en option, der kan forlænge samarbejdet med yderligere ét år.

Ivan Rakitic skiftede senest på en fri transfer fra Sevilla til saudiarabiske Al-Shabab, men efter blot et halvt år i klubben, er det altså slut.

Rakitic har gennem tiden tørnet ud for en række store europæiske klubber.

CV’et tæller blandt andet FC Basel, Schalke 04, FC Barcelona og ikke mindst Sevilla, hvor han noterer sig for 323 kampe med 51 mål og 63 assists.

Barca vil have EM-helt, men hans frikøbsklausul udløb i nat

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P