Brøndby-stjerne: Det kan skabe søvnløse nætter
Jacob Rasmussen og Brøndby IF indleder søndag sin nye 3F Superliga-sæson, når Viborg FF byder op til kamp, og før kampen har Brøndby-stopperen reflekteret over sidste sæsons skuffelse.
Brøndby IF blev slået på målstregen.
Den forgangne 3F Superliga-sæson blev nemlig afgjort på allersidste spilledag, da guldet i stedet endte i Midtjylland – til stor skuffelse for de blå-gule.
Selvom skuffelsen stadig fylder på Vestegnen, så er Jacob Rasmussen nu fuldt ud fokuseret på en ny sæson.
– Det var en brutal afslutning. Men nu er vi også i starten af en ny sæson, så jeg bruger ærligt talt ikke super meget tid på at tænke over det. Ellers ville jeg have mange søvnløse nætter derhjemme.
– Det er klart, at vi er skuffede over, at vi ikke vandt mesterskabet, men nu er der også klare hoveder hos alle sammen, og vi er klar til at angribe en ny sæson, fortæller Jacob Rasmussen til Viaplay.
Hvad har du gjort med sølvmedaljen?
– Jeg ved ikke, hvor den ligger – et eller andet sted, tror jeg. Jeg ved ikke, om jeg har brug for sølvmedaljen for at være motiveret, jeg synes altid, jeg er motiveret.
Du kan se hele interviewet med Jacob Rasmussen i videoen over artiklen.
Startopstillinger: Kvistgaarden og Bundgaard med fra startDu kan se Brøndby og Jacob Rasmussen i aktion, når kampen mod Viborg sparkes i gang klokken 18:00.
Kampen vises på TV3+ og Viaplay.