3F Superligaen

AGF-skifte overraskede ny angriber: Wow!

Richmond Gyamfi er denne sommer skiftet til AGF fra Hobro. Det var dog ikke et skifte, den ghanesiske angriber havde set komme.

Richmond Gyamfi efter træning på Fredensvang
Foto: Tobias Thomasen.
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Ting kan ske meget hurtigt i fodboldverden.

Det kan AGF’s nye angriber Richmond Gyamfi i den grad skrive under på.

Den 19-årige ghaneser har kun spillet i Danmark siden februar og blev meget overrasket, da skiftet til AGF fra Hobro var en realitet.

– Det var en stor overraskelse. Da min agent ringede til mig, og vi snakkede om det, tænkte jeg: ”Dette skifte er næsten for hurtigt,” siger Richmond Gyamfi om skiftet til AGF efter træningen på Fredensvang og fortsætter:

– Det var en stor overraskelse for at være ærlig, og jeg tænkte wow! Jeg havde ingen ide om det.

Den unge angriber kom til Hobro i februar fra et fodboldakademi i hjemlandet Ghana. Og allerede efter blot 13 kampe for NordicBet Liga-holdet er Gyamfi nu i AGF i Superligaen.

Officielt: AGF køber Gyamfi – rekordsalg for Hobro

Spørger man hans nye cheftræner Uwe Rösler er der dog ikke noget overraskende ved, at Gyamfi er endt i AGF. Den tyske træner besigtigede selv ghaneseren, inden skiftet fra Hobro gik igennem, fortæller han til campo.dk.

– Jeg så ham i aktion for Hobro live mod AaB i en testkamp, og jeg har set video med ham. Samtidig var vores rekrutterings-team helt sikre på, at det var en spiller, vi skulle hente for at forbedre os. Han bringer det, vi har brug for i angrebet, siger Rösler og fortsætter om sine planer for angriberen på holdet:

– Han er en alsidig angrebsspiller. Jeg ser ham som andenangriber bag forreste mand eller som 10’er, når vi spiller med to 10’ere.

Nok er Gyamfi overrasket over skiftet til AGF, men teenageren tror på sig selv og sine spidskompetencer.

– Jeg kan drible, jeg er hurtig og kan også score mål. Jeg er også god til at holde på bolden. Det er mine styrker, siger ghaneseren og fortsætter:

– Jeg er her for at hjælpe AGF og sammen med mine holdkammerater hjælpe AGF med at komme op på højeste niveau. Min ambition er at forbedre mig som spiller, og jeg ved, at AGF er et bedre sted for mig i forhold til det.

Richmond Gyamfi efter træning på Fredensvang
Richmond Gyamfi havde første træning med sine nye holdkammerater i mandags. Foto: Tobias Thomasen.

Det er gået meget hurtigt for Richmond Gyamfi, efter han kom til dansk fodbold for et halvt år siden. Og selv om han må knibe sig i armen over sin rejse, har han store drømme på sigt.

– Min store drøm er at spille i Premier League, siger Gyamfi, der dog ikke har et særligt hold i den bedste engelske række, han helst vil spille for.

Richmond Gyamfi måtte se til fra bænken i AGF’s sæsonåbner mod FC Midtjylland. Lørdag var han dog i aktion i en reserveholdskamp mod Aarhus Fremad. Her fik angriberen ifølge Stiften 60 minutter på banen i 0-2 nederlaget til Aarhus Fremad.

Ny AGF’er melder sig parat til FCM: Klar til at starte inde

Gyamfi har igen mulighed for at få debut i Superligaen på næste søndag den 28. juli, hvor AGF ude skal møde F.C. København.

Braget i Parken fløjtes i gang klokken 18.00, og du kan se kampen i TV på 3+ og Viaplay.

Bænkplads til ny AGF-keeper? Kæmper for at blive fit

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P