Præsident bekræfter: 36-årige Di Maria fortsætter i Europa
Angel Di Maria har en flot europæisk karriere bag sig, men den 36-årige argentiner er endnu ikke færdig.
Real Madrid, Manchester United, Paris Saint Germain, Juventus og Benfica.
Det er en sand perlerække af klubber, argentinske Angel Di Maria har repræsenteret.
Trods sine i dag 36 år og sit nylige stop på det argentinske landshold er den argentinske kreatør dog ikke færdig i europæisk topfodbold endnu.
Di Maria fortsætter nemlig i Benfica. Det bekræfter klubbens præsident i følge journalisten Fabrizio Romano. Di Marias kontrakt med Benfica udløb ellers ved udgangen af sidste sæson.
Angel Di Maria kom til Benfica i sommeren 2023. Det var også her, han fik sit helt store gennembrud i Europa, som førte til, at han i 2010 skiftede til Real Madrid.