NordicBet Ligaen

OB tyvstjæler sejren i Esbjerg i sidste øjeblik

Luca Kjerrumgaard steg til vejrs og headede sejren hjem for OB dybt inde i dommerens overtid. Bittert for Esbjerg som havde stor ære af opgøret.

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
| Blue Water Arena | 20 jul 202416.00
Esbjerg fB
Esbjerg fB
t v v u v
1 : 2
Slut
OB
OB
t t v v t
E. Holten
59′
L. Deedson
17′
L. Kjerrumgaard
90’+7′

Blue Water Arena lignede en gryde i sommervarmen i Esbjerg, hvor der lørdag blev spillet NordicBet Liga-fodbold igen.

Oprykkerne EfB mødte Superliga-nedrykkerne OB i, hvad man godt kan kalde en klassiker i dansk fodbold mellem to traditionsklubber.

Det var OB, som i kampens indledning viste, at de før sommeren spillede på det højeste niveau af de to mandskaber.

Du kan se højdepunkter fra kampen nederst i artiklen.

Udeholdet – og favoritterne før opgøret – bragte sig foran efter godt et kvarter på bagkant af en stor EfB-fejl.

Luca Kjerrumgaard opsnappede bolden og rutineret fandt han en helt fri Don Deedson, som nemt kunne score.

OB-scoringen fik Esbjerg-spillerne til at knibe ballerne sammen i sommervarmen, og de arbejdede sig tålmodigt tilbage i opgøret.

Som anfører – og senere målscorer – Emil Holten sagde i pausen, begyndte vestjyderne at spille mere primitivt og vinde nogle andenbolde.

Det fortsatte holdet ufortrødent med i anden halvleg, og det gav pote efter en lille time.

Jonas Mortensen centrerede en skarp bold, som Lucas From flot hoppede over. Det fikserede fynboernes forsvar, og så kunne Emil Holten fra en fri position sparke bolden ind.

De sidste godt 30 minutters spil blev en intens – men også broget affære, som længe lignede en pointdeler.

Men til aller, aller sidst stjal fynboerne alle tre point. Den unge angriber Luca Kjerrumgaard steg til vejrs i en fri position tæt under mål og headede bolden i mål til stor jubel for de mange medrejsende OB-fans.

Højdepunkter fra kampen:

OB giver debut til målfarligt angrebstalent mod EfB

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P