Medie: To klubber har Isaksen i kikkerten
Gustav Isaksen er ikke for alvor brudt gennem lydmuren i italienske Lazio, og nu sættes den tidligere FC Midtjylland-spiller i forbindelse med to store klubber.
Gustav Isaksen kan muligvis være fortid i Lazio denne sommer.
Den 23-årige dansker skiftede til den italienske storklub i sommeren 2023, men den første sæson har været lidt op og ned.
I slutningen af sæsonen var Isaksen henvist til bænken, og derfor går der nu rygter om et muligt Lazio-exit for den offensive dansker.
To store klubber skulle øjne en mulig Isaksen-transfer – nærmere bestemt skulle der være tale om Fenerbahce og Feyenoord.
Det skriver det italienske medie Il Messaggero.
Interessen fra Feyenoord er ikke ny. Efter Isaksens skifte til Lazio i fjor bekræftede den daværende Feyenoord-boss, Arne Slot, at klubben havde forsøgt at hente Isaksen.
Fenerbahce-interessen er dog ny, og det forlyder, at Jose Mourinho og kompagni skulle være villige til at smide omkring 100 millioner kroner for danskeren.
Indtil videre er Gustav Isaksen dog låst til Lazio, hvor han er på kontrakt frem til sommeren 2028.
Her er det blevet til tre mål og fire assists i foreløbigt 37 kampe – de fleste dog som indskifter.
Thomas Delaney vender hjem: Mit hjerte er i FCK