Officielt: Rasmus ‘NK’ skifter til Bundesligaen
Rasmus Nissen Kristensen skal nu fortsætte sin karriere i det tyske – det står klart nu, hvor danskeren er blevet præsenteret i Eintracht Frankfurt på en lejeaftale.
Rasmus Nissen Kristensen er ny Bundesliga-spiller.
Det står klart fredag aften, hvor den danske landsholdsback er blevet præsenteret som ny spiller i tyske Eintracht Frankfurt.
Der er i første omgang tale om lejekontrakt, men den tyske storklub oplyser på sin hjemmeside, at man har en købsoption inkluderet i aftalen.
Dermed kan ‘NK’ meget vel være fortid i Leeds på permanent basis.
Og det er man glade for i Eintracht Frankfurt, som tror på at Nissen Kristensen bliver en succes i det tyske. Faktisk har klubben jagtet Nissen Kristensen i tre år, fortæller klubbens sportsdirektør Markus Krösche.
– Vi kiggede på Rasmus for tre år siden og er glade for, at det nu er lykkedes. Vi havde rigtig gode samtaler og følte, at han virkelig gerne ville komme til klubben. Rasmus er en robust og stærk spiller, der har en klar back-profil, men som også kan spille som en central forsvarsspiller.
Medie: Delaney vender hjem til F.C. KøbenhavnRasmus Nissen Kristensen har i de seneste mange sæsoner været på rundtur i det europæiske fodboldlandskab.
Siden sit skifte fra Red Bull Salzburg til Leeds i sommeren 2022 har han været udlejet til AS Roma i den seneste sæson, og nu går turen altså til det tyske.
Hvad købsoptionen i kontrakten med Frankfurt mere præcist lyder på, oplyses ikke. ‘NK’s’ kontrakt i Leeds udløber i sommeren 2027.