NordicBet Ligaen

NordicBet Ligaen sparket i gang med tre tætte opgør

NordicBet Liga-sæsonen 2024/25 blev fredag aften sparket i gang. Tre kampe løb af stablen, og fælles for dem alle var, at der var spænding til det sidste.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Dansk topfodbold er tilbage efter en kort sommerpause.

Således blev der både taget hul på Superligaen og NordicBet Ligaen denne fredag.

I landets næstbedste række åbnede sæsonen med tre kampe. B.93 tog imod Kolding IF, HB Køge gæstede nedrykkerne fra Hvidovre IF og Vendsyssel FF tog imod oprykkerne fra FC Roskilde.

Fælles for alle tre opgør var, at der var spænding til det sidste. Det blev nemlig en meget målfattig omgang.

B.93 0-0 Kolding IF

På Østerbro Stadion i København var der ikke meget smæk for skillingen – i hvert fald ikke på måltavlen.

Men når det kommer til dueller, så var kampen her ganske fint med. I særdeleshed når det kommer til Kolding IF’s Paul Ngongo, som modtog sit andet gule kort allerede kort før pausefløjt.

Dermed var B.93 en mand i overtal i hele anden halvleg. Hjemmeholdet formåede dog ikke at udnytte det, og kampen endte 0-0.

NordicBet Liga-optakt: Ingen ‘svær sæson to’ i B.93

Hvidovre IF 1-0 HB Køge

Nedrykkerne fra Hvidovre IF var store favoritter til åbningsopgøret mod HB Køge.

Det viste sig da også på banen, hvor hjemmeholdet dominerede kampen fra start til slut. Det så dog længe ud til, at kampen ville ende i en pointdeler, men et straffespark kort før tid ændrede på dette.

Lirim Qamili fik æren og kvitterede med en scoring. Hvidovre IF trak sig således sejrrigt ud af opgøret med 1-0.

NordicBet Liga-optakt: Hvidovres ‘proffer’ har overskud

Vendsyssel FF 3-0 FC Roskilde

Mod nord tog Vendsyssel FF imod oprykkerne fra FC Roskilde.

Her var hjemmeholdet forhåndsfavoritter, men kampen blev tættere end som så. Først i anden halvleg fik Vendsyssel hul på målbylden, da Lasse Steffensen bragte hjemmeholdet foran med 1-0.

Spænding var der masser af til slut, da hjemmefoldet ikke formåede at lukke opgøret tidligt. FC Roskilde skulle fremad, og det gav i sidste ende plads til en 2- og 3-0-scoring for Vendsyssel kort før tid, som blev sat ind af henholdsvis Marcus Hannesbo og Ayo Simon Okosun. 3-0 blev kampens resultat.

NordicBet Liga-optakt: Luksusproblemer i Vendsyssel

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P