Desperationens time: Barca-fans med TikTok-donationer
Nico Williams er en herre, som mange fans af FC Barcelona meget gerne ser klubben hente, men angiveligt er pengene små i den catalanske kæmpeklub. Det har fået nogle fans til at tage alternative metoder i brug.
Hvis man var i tvivl om tilhængere af FC Barcelonas lyst og vilje til at se Nico Williams for ‘Blaugrana’, må dette afkræfte denne tvivl.
Klubben har længe været sat i forbindelse med det 22-årige spanske stjerneskud, der angiveligt kommer til at koste omkring 375 millioner kroner.
Dog beskriver nogle medier, at der er lidt problemer for den catalanske klub med at finde det beløb – og det har startet en form for transfer-selvtægt blandt Barca-fans, der er begyndt at sende klubben penge.
Ja, Barca-fansene er så desperate efter at se Nico Williams på Camp Nou, at de er begyndt at donere penge til klubben.
Og det er ikke gammeldags brevdonationer. Nej, klubben modtager donationerne gennem det sociale medie TikTok.
Det beskriver ESPN torsdag.
Mediet har vedhæftet en lang række eksempler på fans, der har doneret forskellige beløb gennem TikTok med tekster Ala ‘Vær sød at købe Nico Williams’.
Og det er måske desperationens time, der har ramt Barca-fansene.
Det er nemlig ikke kun Barcelona, der er interesseret i den spanske kants underskrift.
Liverpool vil snuppe Nico Williams for næsen af BarcaOgså både Liverpool og Arsenal er blev kædet sammen med Williams, der dog angiveligt helst vil til Barcelona.
Men det forudsætter selvfølgelig, at klubben har midlerne til at købe ham, hvorfor tilhængere af klubben muligvis er blevet desperate og nervøse omkring handlen.
Williams har kontrakt med LaLiga-klubben Athletic Club indtil sommeren 2027.