Premier League

Dansk kæmpetalent overvejer: Den ene eller anden storklub

Det danske teenagetalent Chido Obi er en eftertragtet ung mand. Hans nuværende klub Arsenal har tilbudt en ny og forbedret kontrakt, men lige nu tygger han angiveligt på muligheden for at skifte til en anden engelsk storklub.

Chido Obi er et stort dansk fodboldtalent, der lige nu spiller for Arsenal.
Foto: Instagram/official_chido_07
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Storklubberne flokkes om det danske stortalent Chido Obi.

Det skriver flere store internationale medier fredag aften – heriblandt The Athletic.

Det berettes, at Arsenal har villet gå rigtig langt for at holde på den unge dansker på blot 16 år. Senest forlød det, at Arsenal havde tilbudt Obi en ny og forbedret kontrakt, men svaret fra Obi har eftersigende ikke været positivt.

Tværtimod… For i The Athletic forlyder det nu, at Chido Obi skulle være på vej videre fra Arsenal.

Det forlyder, at Obi har været på besøg i flere klubber over de seneste uger – blandt andet hos Manchester United, som efter alt at dømme skulle være blandt favoritterne til at hente Chido Obi denne sommer.

Det berettes dog, at kontraktdiskussionerne stadig er på et tidligt stadie, og at det fortsat er en mulighed for Chido Obi at blive i Arsenal, der stadig skulle være opsatte på at lande en ny aftale.

Det ventes, at Chido Obi vil træffe en endelig beslutning om fremtiden i løbet af de næste par dage.

Storklubber kæmper om dansk ‘wonderkid’

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P