Træningskampe

Brønshøj tabte sæsonens første testkamp

Slaget om Slotsherrensvej endte med en 1-0-sejr til Danmarksserie klubben Vanløse IF over Brønshøj.

Foto: Wikipedia

Let brise, 24 grader og en knivskarp græsplæne.

Det lyder umiddelbart som de perfekte forudsætninger for en god fodboldkamp.

Og det var, hvad de fremmødte på Tingbjerg Idrætspark fik, da Brønshøj Boldklub tørnede sammen med Vanløse IF i klubbens første test kamp inden sæsonstart i 3. Division.

Det var dog gæsterne fra Vanløse, der startede bedst.

Stadion uret havde kun lige rundet et minut, da et indadskruet hjørnespark fra Vanløse blev så farligt, at det kun lige akkurat blev clearet på stregen i Brønshøj-målet.

Generelt var første halvleg præget af et eksplosivt Vanløse-mandskab, der stod højt på banen og lykkedes perfekt med sit genpres. Fem minutter inden pausefløjtet kunne Vanløse have bragt sig i front. Et cutback i banens venstre side tvang Brønshøj-målmanden Sebastian Klausen ud i en god redning.

Anden halvleg startede – modsat første – med et stort Brønshøj overtag. Efter 52 minutter kombinerede ‘hvepsene’ sig fornemt igennem til en tre mod to situation, men da bolden blev spillet på tværs gik Brønshøjs angriber ned. Dommerens fløjte forblev dog tavs.

10 minutter senere var Brønshøj atter tæt på, men en klasseredning i Vanløse-målet holdt gæsterne inde i kampen.

Men med ét stoppede Brønshøj-dominansen efter 73 minutters spil. I et klumpspil i Brønshøj-feltet faldt en Brønshøj-spiller til jorden og ramte bolden med hånden. Dommeren lod fløjten lyde – straffe til Vanløse, og det blev sikkert eksekveret til 1-0.

Til slut var Vanløse under pres, og kun en klasseredning fra Vanløse-keeperen forhindrede udligningen. Vanløse kunne således tage hjem med en 1-0 sejr i en pointmæssig betydningsløs kamp.

Superliga transferoverblik: Se alle handler i sommeren 2024

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P