Conference League

Vildt drama: FCK får gibraltarisk modstand i ECL

Torsdag aften står det klart, hvem F.C. København møder, når klubben træder ind i anden Conference League-kvalifikationsrunde – og det bliver ingen ringere end FC Bruno’s Magpies.

FCK Fans under Superliga-kampen mellem OB og FC
Foto: Lars Jacobsen

Torsdag aften blev det afgjort.

I jagten på Conference League-ligaspil skal F.C. København en tur til Gibraltar.

Det står klart efter et vildt drama, hvor Derry City skulle indhente en tomålsføring til gibraltariske FC Bruno’s Magpies – det lykkedes dog ikke.

FCK Fans under Superliga-kampen mellem OB og FC
Foto: Lars Jacobsen

Nordirerne tabte noget overraskende 2-0, da de gæstede Gibraltar.

Således gik jagten ind torsdag aften, og det startede strålende, da Mark Connolly bragte Derry City i front og reducerede til 1-2 samlet.

Kort før pausen spændte nordirerne dog ben for sig selv, da Adam O’Reilly fik sin andet gule kort og dermed en udvisning.

Til trods for, at Derry nu var en mand i undertal lykkedes det at udligne den samlede stilling, da Patrick Hoban fik netmaskerne til at blafre halvvejs i anden halvleg.

Resten af opgørets ordinære spilletid bød ikke på nogen scoringer, og dermed måtte opgøret gå i forlænget spilletid.

Efter 111 minutters fodbold i Derry afgjorde FC Bruno’s Magpies’ unge midtbanespiller Evan De Haro sagerne, da han sendte klubben videre til anden kvalifikationsrunde.

Det betyder, at FCK må tage en tur til Gibraltar den 25. juli, når jagten på Conference Leagues ligaspil går i gang.

Returopgøret finder sted den 1. august, når Løverne tager imod FC Bruno’s Magpies i Parken.

FC Bruno’s Magpies blev i den forgangne sæson nummer tre i den gibraltariske liga.

Hvis FCK vinder opgøret mod FC Bruno’s Magpies, så venter tredje kvalifikationsrunde til Conference League.

Den bliver der trukket lod til den 22. juli, og hvis det også lykkes FCK at vinde den, så er klubben klar til den fjerde og sidste kvalifikationsrunde, som der trækkes lod til den 5. august.

Hvis københavnerne også vinder den og kvalificerer sig til den endelige ligafase, så trækkes der endeligt lod til denne den 30. august.

FCK skal til Gibraltar eller Irland i jagten på gruppespil

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P