Ung dansk keeper præsenteret i portugisisk klub
Det tidligere F.C. København- og FC Nordsjælland-talent skifter til S.C.U. Torreense i den næstbedste række i Portugal.
Den unge danske målmand Silas Bjerre er ny mand i den portugisiske klub S.C.U. Torreense.
Her har 19-årige Bjerre underskrevet en kontrakt, som binder ham til den portugisiske klub indtil sommeren 2027.
Bjerre har senest været på Marítimos U19-mandskab, men nu er han klar til sin første seniorkontrakt hos Torreense.
Torreense oplyser, at Silas Bjerre vil slutte sig til senior- og U23-truppen, hvorfor han vil være til rådighed i begge de to holds respektive rækker.
Silas Bjerre startede sin karriere i F.C. Københavns talentafdeling, men skiftede i 2021 til FC Nordsjælland. Året efter gik turen fra FCN U17 og til portugisiske Marítimo.
Nu skal den venstrebenet keeper prøve kræfter med Torreense, som sluttede på syvendepladsen i den seneste sæson i Liga Portugal 2.
Klubben tager hul på sæsonen den 11. august på hjemmebane mod Feirense.