Skotsk Fodbold

Rodgers om Schmeichel-gensyn: Han er en vinder

Kasper Schmeichel er officielt ny Celtic-spiller. Her genforenes danskeren med Brendan Rodgers, der er glad for at have hentet danskeren til det skotske.

Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix

Kasper Schmeichel og Brendan Rodgers arbejdede sammen i Leicester City.

Nu skal de to igen arbejde sammen – denne gang i Celtic.

Det står klart, efter den skotske storklub torsdag aften har bekræftet tilgangen af den danske landsholdskeeper.

Officielt: Schmeichel skriver under med Celtic

Og gensynet med Schmeichel er noget, der fryder Rodgers.

– Jeg er rigtig glad for at have hentet Kasper til Celtic. Han er en kvalitetsmålmand, og hans evner og karakter kommer til at hjælpe os meget.

– Han er en person, som jeg stoler meget på, og han er en vinder. Han lever for fodbold, og han er kommet til en klub, der har den samme passion for fodbold, som han selv har, siger Rodgers alt sammen til klubbens egen hjemmeside.

Schmeichel skifter kvit og frit, da danskerens kontrakt i RSC Anderlecht udløb ved udgangen af seneste sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P