Officielt: Dortmund henter topscorer hos ligarival
Dortmund har hentet offensiv forstærkning hos ligarivalen fra Stuttgart.
Serhou Guirassy skifter fra VfB Stuttgart til Borussia Dortmund.
Det står klart torsdag, hvor den 28-årige angriber er præsenteret i den tyske storklub. Han har underskrevet en fireårig kontrakt i Dortmund.
Men skiftet kommer ikke uden bekymring, for guineaneren blev skadet i en landskamp for nylig. Derfor har han været grundig testet, fortæller Dortmunds direktør.
– Det var vigtigt for os at få en så præcis specialistvurdering af Serhous skade som muligt til gavn for BVB og spilleren. Grundighed var vigtigere end hastighed.
– Nu er alle fakta på bordet, og vi er overbeviste om, at vi har truffet den rigtige beslutning med denne transfer, udtaler Dortmunds administrerende direktør Lars Ricken.
Serhou Guirassy blev to’er på topscorelisten sidste år, og han fortæller, at han er kommet til Dortmund for at hente trofæer.
– Når Borussia Dortmund spørger, er det noget særligt, udtaler Guirassy.
– Hvert barn i verden, der er interesseret i fodbold, kender denne klub, kender de sorte og gule trøjer, kender den gule væg
– Og det er vigtigt for mig at sige: Jeg kom her for at vinde titler. Det er min påstand, det er min motivation.
Købet af Serhou Guirassy åbner op for en afgang af den tyske bomber Niclas Füllkrug, som har været sat i forbindelse med et stort skifte. Læs mere her:
Medie: AC Milan jagter giftig EM-tysker