Officielt: City henter brasilianer i søsterklub
Manchester City har netop offentliggjort, at man har hentet den 20-årige brasilianer Savinho, som i den forgangne sæson var udlejet til søsterklubben Girona, fra en anden søsterklub i franske Troyes.
Manchester City har officielt hentet et ungt talent fra sin søsterklub fra City Football Group i franske Troyes.
Det bekræftet klubben torsdag aften, hvor klubben har præsenteret Savinho som ny spiller i klubben.
I samme ombæring oplyser The Cityzenz, at den 20-årige brasilianer har skrevet under på en femårig lang kontrakt, som løber frem til sommeren 2029.
– Jeg er så glad for at komme til Manchester City de regerende Premier League-mestre. Alle ved, at det er det bedste hold i verden lige nu, så det er meget spændende at være her.
– Jeg glæder mig til at arbejde under Pep Guardiola. Han er en af de bedste trænere nogensinde, og jeg ved, at han kan gøre mig endnu bedre, fortæller Savinho til klubbens hjemmeside.
I den forgangne sæson var Savinho udlejet til en anden City Group-klub i Girona, hvor den unge brasilianer spillede 41 kampe, scorede 11 mål og stod for 10 oplæg.
I Manchester City har Savinho fået trøjenummer 26, som før har tilhørt Riyad Mahrez, og klubben vil præsentere den unge brasilianer for City-fans ved en begivenhed i Manchester den 4. august.
Opdateret:
Tidligere fremgik det af artiklen, at Savinho blev kaldt Savio – dette er nu blevet rettet.