3F Superligaen

Motivationen er stor hos BIF-stopper: Endnu mere sulten

Brøndby IF tager hul på 3F Superligaen søndag mod Viborg. Og Jordi Vanlerberghe glæder sig til den nye sæson.

FCMs Rigon Matos Charles i kamp med Brøndbys Jordi Vanlerberghe under superligakampen mellem FC Midtjylland og Brøndby IF på MCH Arena i Herning søndag den 5. maj 2024.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Brøndby IF var så tæt på guld, som man nærmest kan komme i sidste sæson.

Desværre for Vestegnsklubben blev det FC Midtjylland, der løb med guldet. Men det er alt sammen fortid nu.

På søndag sparkes en nu sæson i 3F Superligaen, når Viborg FF venter på udebane. Og den belgiske forsvarsprofil Jordi Vanlerberghe er klar til den nye sæson.

– Vi blev matchet rigtig godt i vores træningskampe, hvor vi mødte nogle stærke modstandere. Vi var nødt til at give alt for at få resultater i de kampe, så alt i alt synes jeg, at det var en virkelig god træningslejr, og vi har arbejdet hårdt for at blive klar.

– Jeg føler, at vi er klar til sæsonen, og det er vi nødt til at være, for vi har mange og vigtige kampe både i Superligaen og i kvalifikationen til Europa, udtaler Vanlerberghe til klubbens hjemmeside.

FCMs Rigon Matos Charles i kamp med Brøndbys Jordi Vanlerberghe under superligakampen mellem FC Midtjylland og Brøndby IF på MCH Arena i Herning søndag den 5. maj 2024.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det er ikke længe siden, at den seneste sæson blev færdigspillet, men en kort sommerpause passer den 28-årige belgier aldeles godt.

– Det er godt for os, at vi allerede starter med den nye sæson nu. Det er altid den seneste kamp, der er i din erindring, så lad os komme ind i den næste kamp og tage den derfra. Det gør mig bare mere sulten for at præstere endnu bedre i den nye sæson.

Lørdag aften klokken 18 går det løs i Viborg til sæsonpremieren, og der venter det gulklædte mandskab en hård opgave mod midtjyderne.

– Jeg forventer en svær kamp, ligesom det var i sidste sæson. Det er også deres første hjemmekamp, så de vil også være ekstra motiveret til at få en god start på sæsonen. Vi skal matche deres entusiasme og gøre forskellen i kampen.

Officielt: Brøndby udlejer ung midtbanespiller til Polen

– Det bliver en svær kamp, men jeg er optimistisk og tror på, at vi kan tage sejren, slutter Vanlerberghe.

Kampen mellem Viborg FF og Brøndby IF kan ses på TV3+ og Viaplay. Få det fulde overblik over weekendens kampe her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P