
Medier: Arsenal vil købe svensk angriber fri for 760 millioner
Ifølge både det engelske medie Evening Standard og det portugisiske medie Leonino vil Arsenal aktivere Viktor Gyokeres frikøbsklausul i Sporting CP.

Viktor Gyokeres lavede sammenlagt 50 mål og 15 assists i alle turneringer i den forgangne sæson.
Det har fået en del storklubber til at spærre øjnene op for den 26-årige Sporting-svensker, og nu er der forlydender om, at en handel meget vel snart kan falde på plads.
I hvert fald hvis man skal tro det engelske medie Evening Standard og det Portugisiske medie Leonino. De beskriver nemlig begge, at Arsenal har tænkt sig at aktivere svenskerens frikøbsklausul.
I så fald ville det være en gigantisk handel af ‘The Gunners’.
Medierne beskriver nemlig, at svenskerens frikøbsklausul lyder på intet mindre end 760 millioner kroner.

Mange eksperter pegede i seneste sæson på, at det, der adskilte Manchester City fra Arsenal i toppen af Premier League, var, at City havde en naturlig målscorer på angriberposten, nemlig Erling Haaland.
Hvad end det kan ende med at blive en skandinavisk målkrig i toppen af Premier League, kan kun tiden vise.
Indtil videre har Arsenal ikke været specielt aktive i dette transfervindue, hvor klubben fra nordlige London hidtil kun har hentet David Raya på en permanent aftale.