Medie: Frank og co. klar til at sænke prisskilt på Toney
Et af sommerens helt store transfers ser ikke ud til at blive til noget, da flere klubber angiveligt har trukket sig ud af ræset om Ivan Toney – således er Thomas Frank og kompagni klar til at sænke prisskiltet.
Brentford har før måttet kæmpe med næb og kløer for at holde på Ivan Toney.
Det ser nu ikke ud til at være tilfældet længere, da flere topklubber, som før har været interesseret, nu har meldt sig ud af ræset om den engelske angriber.
Således genovervejer Thomas Frank og kompagni angiveligt at sænke prisen, så der kan komme penge i kassen.
Ifølge Sky Sports er Brentford klar til at trykke prisen i bund, så interesserede klubber angiveligt kommer til at punge mindre end 50 millioner pund ud for den 28-årige englænder.
Det svarer til under 443 millioner danske kroner.
Derudover forlyder det, at Tottenham og West Ham skulle være de to mest sandsynlige destinationer for Ivan Toney.
Senest har Manchester United ellers været nævnt, og tidligere har rygterne om et skifte til Arsenal floreret.
Medie: Manchester United overvejer at hente Ivan ToneyI den forgangne sæson sad Ivan Toney ude indtil januar, da han var blevet idømt otte måneders karantæne for brud på bettingregler.
Da den engelske landsholdsspiller endelig kom i aktion igen, blev det til 17 optrædener, fire scoringer og to oplæg.
Ivan Toneys kontrakt i Brentford løber frem til næste sommer.