3F Superligaen

Medie: Delaney vender hjem til F.C. København

Thomas Delaney er angiveligt meget tæt på at vende hjem til F.C. København ifølge Tipsbladet.

Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Thomas Delaney er snublende tæt på at vende hjem til F.C. København.

Længe så det ellers ud til, at den danske landsholdsspiller ville ende i Anderlecht på en permanent aftale, men forhandlingerne er gået i stå, da klubben ikke har råd.

Medie: Delaney-skifte er ved at gå i vasken

Det kan ske at være rigtig gode nyheder for FCK-fans.

Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix

Tipsbladet erfarer nemlig torsdag aften, at Thomas Delaney og F.C. København har forhandlet intenst de sidste to dage, og det forventes, at han skriver under på en kontrakt fredag, hvis lægetjekket går, som det skal.

Angiveligt skulle der være tale om en toårig lang kontrakt.

Det er til trods for, at Thomas Delaney stadig har et år tilbage af sin kontrakt i Sevilla, som parterne dog arbejder hårdt på at få ophævet før tid.

Ydermere forlyder det, at den nu 32-årige FCK-darlings kærlighed til klubben gør, at han er villig til at gå kraftigt ned i løn for at vende hjem.

Siden Thomas Delaney forlod F.C. København i 2017 har han været forbi kæmpe fodboldadresser som Borussia Dortmund, Sevilla og senest Anderlecht.

For FCK har Delaney allerede 246 kampe under bæltet, hvor han har bidraget med 24 scoringer og 17 oplæg – og nu ser det ud til, at der snart kan være flere på vej.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P