Tidl. Everton-profil tilslutter sig Liverpools trænerstab
Liverpool har onsdag eftermiddag offentliggjort, at man har ansat John Heitinga, som tidligere har spillet for ærkerivalerne fra Everton som assistenttræner.
Arne Slot har hyret en interessant figur som assistenttræner i Liverpool.
Det bliver nemlig ingen ringere end John Heitinga, som førhen har tørnet ud for ærkerivalerne fra Everton.
Det har The Reds bekræftet onsdag eftermiddag på sin hjemmeside.
Heitinga lagde selv sine fodboldstøvler på hylden, da han stoppede karrieren i 2016.
Efterfølgende påtog den nu 40-årige hollænder sig diverse trænerroller i Ajax’ ungdomsafdeling og fra januar 2023 til juni 2023 stod han i spidsen for klubbens førstehold.
I den forgangne sæson var John Heitinga tilknyttet West Ham, hvor han også var assistenttræner under sin tidligere manager David Moyes.
Derudover står den store hollænder noteret for 140 kampe for Everton.