Officielt: Juve forlænger med ungt stortalent
Juventus har onsdag eftermiddag offentliggjort, at klubbens unge italienske stortalent Fabio Miretti har forlænget sin aftale med Den Gamle Dame.
Denne historie udkom først på campo.dk
Et stort Juventus-stjerneskud tager fire år mere.
Onsdag eftermiddag har Den Gamle Dame nemlig bekræftet, at Fabio Miretti har skrevet under på en ny kontrakt.
Således er det blot 20-årige midtbanetalent at finde i klubben helt indtil 2028.
Hidtil har den unge Juventus-komet allerede spillet 75 kampe for klubben, hvor han har bidraget med to scoringer og fem oplæg.
Ligeledes står han allerede noteret for én enkelt landskamp for Italien, da han fik debut som 19-årig i 2022, hvor han blev skiftet ind i det sidste minut i en venskabskamp mod Østrig.