
Officielt: Fenerbahce lejer Saint-Maximin hos saudiere
Fenerbahce bekræfter, at de henter offensivspilleren Allan Saint-Maximin på en lejeaftale. Han kommer til klubben fra Al-Ahli fra den saudiske Pro League.

Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix
Allan Saint-Maximin skifter den saudiske Pro League ud med tyrkisk fodbold og José Mourinho.
Fenerbahce bekræfter onsdag, at de lejer den tidligere Newcastle United-spiller i Al-Ahli for den kommende sæson.
27-årige Saint-Maximin skiftede væk fra Premier League sidste sommer, men han vender altså nu tilbage til europæisk fodbold.
Saint-Maximin spillede i Newcastle fra 2019 til 2023. Det blev til i alt 124 kampe og 13 scoringer i klubben.