Jupiler Pro League

Medie: Riemer og Fredberg jagter AC Milan-talent

Brian Riemer og Jesper Fredberg har store planer om at hente det unge AC Milan-talent Jan-Carlo Simic til klubben, og det arbejdes der benhårdt på.

Jan-Carlo Simic fejrer en scoring sammen med Cristian Pulisic.
Foto: Alessandro Garofalo/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Den danske enklave i Anderlecht arbejder benhårdt på at hente en ung stopper i AC Milan.

Cheftræner Brian Riemer og sportsdirektør Jesper Fredberg har nemlig set sig lune på Jan-Carlo Simic.

Den blot 19-årige tyskfødte serber har været i lære hos Simon Kjær i den italienske storklub, og så kan Anderlechts danskerkoloni ikke dy sig.

Milan-juvel med stor tak til Simon Kjær: Slipper ikke for wienerbrød
Jan-Carlo Simic fejrer en scoring sammen med Cristian Pulisic.
Foto: Alessandro Garofalo/Reuters/Ritzau Scanpix

Ifølge den italienske journalist Matteo Moretto er der nemlig positive igangværende forhandlinger imellem de to klubber.

Der er tale om en permanent transfer, hvor AC Milan dog kommer til at sikre sig en videresalgsklausul i aftalen om den 19-årige serber.

Jan-Carlo Simic fik sin førsteholdsdebut for Rossoneri i den forgangne sæson, og her blev det til seks optrædener og én enkelt scoring, som endda faldt i serberens debut.

Simic’ nuværende aftale med AC Milan løber frem til sommeren 2025.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P