Medie: PSG nærmer sig portugisisk kæmpetalent
En stort portugisisk stjerneskud kan snart sætte kursen mod Paris Saint-Germain, hvis man skal tro det portugisiske medie Mais Futebol.
PSG er synonym med store handler.
Før har det været Neymar, Kylian Mbappé og senest Randal Kolo Muani, og nu kan endnu en stor transfer være under opsejling.
Denne sommer ser nemlig ikke ud til at blive nogen undtagelse, da den franske storklub nærmer sig et stort portugisisk talent.
Det portugisiske medie Mais Futebol erfarer nemlig, at Benfica og PSG er ved at nærme sig en transfersum, som angiveligt lyder på 70 millioner euro for den blot 19-årige Joao Neves – det svarer til cirka 520 millioner kroner.
Den portugisiske storklub har dog endnu ikke accepteret noget bud.
Til gengæld skulle der ikke være nogen problemer for PSG, når det kommer til kontraktforhandlingerne med Joao Neves.
Alt andet lige tyder det, ifølge mediet, på, at PSG har vundet slaget om det portugisiske stjerneskud, som Manchester United også har været meldt interesseret i.
Medie: United vil punge stort ud for ung Benfica-kometAt så store klubber er interesserede er heller ikke så mærkeligt, når man tænker på, at Joao Neves allerede har spillet 75 kampe for Benficas førstehold, trods sin spæde alder.
Her er det blevet til fire scoringer og tre oplæg for det unge midtbanetalent.
Ligeledes står Joao Neves noteret for ni landskampe for Portugal, og han var også med til EM, hvor det dog kun blev til to optrædener.