NordicBet Ligaen

Hausner er vendt hjem: En ‘no-brainer’

Sebastian Hausner er vendt hjem til barndomsklubben AC Horsens, og østjyden ser store perspektiver i klubben.

Foto: AC Horsens

Onsdag står det fuldstændig klart, at Sebastian Hausner vender hjem til AC Horsens.

Hausner forlod klubben i 2015 som ung, da han drog til AGF’s akademi, hvor han senere nåede 96 kampe på aarhusianernes førstehold.

Men selvom karrieren efterfølgende tog ham til Sverige og IFK Göteborg, så har Hausner fulgt Den Gule Fare på afstand, fortæller han onsdag.

– Det har været interessant at følge AC Horsens fra sidelinjen, og da jeg hørte om interessen, var det en nobrainer.

– Jeg har haft nogle gode samtaler med Esben Hansen og Martin Retov om det høje ambitionsniveau og viljen til at investere, og der er lagt en god, langsigtet plan, hvor der er tid til at udvikle tingene, udtaler Hausner i forbindelse med sit skifte.

Foto: AC Horsens

Hausner er en af mange nye ansigter i det østjyske, og Sebastian Hausner ser store kvaliteter i den nuværende trup.

– Allerede nu har klubben en kompetent stab og en kompetitiv trup, der skal kæmpe om de sjove placeringer, og det er meget tiltalende for mig, at jeg nu kan komme hjem og bidrage med mine kvaliteter, slutter den 24-årige stopper.

AC Horsens henter Hausner på lang kontrakt

Hausner har underskrevet en fireårig kontrakt i AC Horsens.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P