Jupiler Pro League

Vertonghen forlænger: Det har overbevist mig

Nok er Jan Vertonghen oppe i alderen, men den rutinerede stopper har onsdag forlænget sin kontrakt i danskerklubben RSC Anderlecht.

Foto: RSC Anderlecht

Jan Vertonghens forhenværende kontrakt med Anderlecht udløb ved udgangen af juni.

Men nu har den 37-årige midterforsvarer forlænget aftalen med RSC Anderlecht, således at han også i næste sæson er at finde i lilla og hvid.

Det oplyser den belgiske danskerklub onsdag, og forlængelsen glæder klubbens danske sportsdirektør, Jesper Fredberg.

– Jan har været en afgørende del af Anderlecht de sidste to år. Man kan bare se hans passion og den tro, han har på projektet. Ved at beholde Jan hos os i endnu et år skaber vi kontinuitet. Og det er præcis, hvad vi søger lige nu; det er vigtigt for os at bygge videre på det hold, der er der, udtaler Fredberg.

Den belgiske stopper kom til Anderlecht i 2022, og bærer også anførerbindet i klubben. Og han er ikke klar til at at lægge støvlerne på hylden endnu.

– Jeg var tydeligvis ikke klar til at sige farvel til Anderlecht endnu. Jeg føler mig personligt fuldstændig hjemme her, og jeg har også følt fansenes og stabens påskønnelse. Det har overbevist mig om at blive endnu et år.

Jan Vertonghen har tidligere spillet for Benfica, Tottenham og Waalwijk.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P