3. Division

Anføreren må stoppe: Bliver i stedet FA 2000-træner

På grund af en skade har Michael Jonssen besluttet sig for at indstille karrieren. I stedet bliver den nu tidligere FA 2000-anfører assistenttræner i klubben.

Foto: FA 2000

FA 2000 præsenterer en ny assistenttræner til klubbens 3. divisionshold.

Det er Michael Jonssen, som er et meget velkendt ansigt i klubben. Han har nemlig indtil i dag været anfører men på grund af en skade, er han nødt til at indstille fodboldkarrieren.

Det bekræfter klubben på sin hjemmeside. Skaden, som kom i en kamp mod Fremad Amager sidste år, har vist sig alt for besværlig at komme sig over.

Jonssen er selvfølgelig trist over ikke længere at skulle spille fodbold, men han glæder sig til at blive assistent for cheftræneren Semere Haile.

–  Jeg har fået denne her fremragende mulighed for at komme ind i et setup, hvor jeg har mulighed for at lære meget om trænerfaget fra bunden, og det er jeg virkelig glad for, siger han til FA 2000‘s hjemmeside.

Jonssen har spillet i Frederiksberg-klubben i syv år, og han er noteret for 139 kampe i det hele. Udover rollen som assistenttræner skal han også være en del af klubbens strategiske arbejde.

Nervepirrende 2. Division-afslutning: FA 2000 rykker ud

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P