Medie: Brian Priske jagter sydkoreansk stortalent
Brian Priske og Feyenoord jagter angiveligt det 21-årige sydkoreanske stortalent Jun-Ho Bae, som spiller i Stoke City.
Brian Priske har godt gang i svingdøren i Feyenoord.
Siden danskeren landede i den hollandske storklub er der allerede blevet hentet to spillere ind, imens Mats Wieffer er røget til Brighton.
Nu ser det ud til, at den danske cheftræner og kompagni er ude efter endnu en tilføjelse til førsteholdet.
Ifølge det hollandske medie 1908.nl har Feyenoord nemlig set sig lune på Stoke Citys unge sydkoreaner, Jun-Ho Bae.
Angiveligt er Priske og kompagni ved at lægge sidste hånd på et formelt bud.
Ydermere erfarer mediet, at Bae er interesseret i skiftet, da Feyenoord spiller Champions League, og at den 20-årige sydkoreaner passer perfekt ind i Priskes spillestil.
Jun-Ho Bae er en offensiv midtbanespiller, som også kan begå sig på kanterne.
I den forgangne sæson optrådte sydkoreaneren 40 gange for Stoke Citys førstehold, hvor det blev til to scoringer og seks oplæg.
Derudover står Bae også noteret for to sydkoreanske landskampe, hvor han har scoret én enkelt gang.
Jun-Ho Bae har kontrakt med Stoke City frem til 2027.