Alonso-hammeren er faldet – straffer udeblevet profil
Bayer Leverkusens stjerner, som ikke har været afsted til en slutrunde henover sommeren, påbegyndte sæsonoptakten onsdag, men her mødte en profil ikke op, og nu har Xabi Alonso straffet ham.
Hammeren er faldet i Leverkusen.
Mandag vendte de regerende Bundesliga-mestre nemlig tilbage til træningsbanen, men her var en profil udeblevet.
Den iranske landsholdsangriber Sardar Azmoun dukkede nemlig ikke op, og det har Xabi Alonso valgt at slå hårdt ned på.
Nu kommer Azmoun nemlig ikke til at træne sammen med resten af førsteholdet længere.
I stedet skal han køre et individuelt program og træne på et andet tidspunkt end resten af Leverkusen-stjernerne.
Den 29-årige iraners undskyldning var angiveligt, at han havde haft det dårligt midt på dagen – da træningen allerede var overstået.
Det skriver det tyske medie Bild.
Mediet spekulerer også i, om iranerens ‘stunt’ har været et forsøg på at tvinge et skifte væk fra klubben.
Azmoun spås nemlig ikke nogen reel fremtid i klubben, og efter sigende skulle Sevilla være interesserede – dog vil spanierne hellere låne end købe.
I den forgangne sæson var angriberen udlejet til AS Roma, hvor det blev til 29 optrædener, tre scoringer og fire oplæg.