EM 2024

– Vi led som dyr men det var det hele værd

Nico Williams sparkede Spanien foran i EM-finalen, men europamestrene skulle fortsat lide, lyder det fra det unge talent.

Lamine Yamal og Nico Williams efter EM-finalen.
Foto: Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix

Spanien vandt helt fortjent og på imponerende vis EM i Tyskland.

Nico Williams var blandt de bedste spillere på holdet, og også i finalen leverede han en flot præstation. Men det var ikke nemt, fortæller han efter kampen.

– Vi led som dyr. Jeg tror ikke, vi endnu er klar over, hvad det er, vi har opnået, og hvad der sker i Spanien, siger han til mediet Marca.

Det er spaniernes tredje EM-triumf i dette årtusinde, og den fjerde i alt. Flere end nogen andre nationer.

Ifølge Williams skal man overvinde svære perioder, hvis man skal nå den slags.

– Det er det, fodbold handler om, men vi har et unikt hold. Vi arbejder alle i den samme retning, og det kan man se.

– Vi har klaret os igennem svære perioder. I dag virkede det, som om vi havde klaret det, men så blev det kompliceret. Vi har klaret mange ekstreme omstændigheder, siger han.

Næste udfordring – eller måske ekstreme omstændighed – der skal overvindes for Spanien og Williams er VM 2026.

Med store talenter som netop Williams og legekammeraten Lamine Yamal, så ligner Spanien – med to år til – et meget godt bud på en favorit til turneringen.

– Nu skal vi lige nyde det her, og så skal vi kigge på det skridt for skridt. Der er stadig lang tid til, og der skal nok komme meget tid til at tænke på VM, siger han.

Nico Williams scorede to gange ved EM-slutrunden.

Officielt: Rodri kåret som EM’s bedste spiller

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P