EM 2024

Southgate om Kanes niveau: Det har været hårdt for ham

Gareth Southgate fortæller efter EM-finalen, at anfører Harry Kane har haft en besværet slutrunde.

Harry Kane bliver skiftet ud af Gareth Southgate.
Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

England tabte søndag aften EM-finalen med 2-1 mod Spanien.

Efter en times spil og bagud med 1-0 pillede landstræner Gareth Southgate sin anfører, Harry kane, ud.

Og godt nok er Bayern München-angriberen med sine tre scoringer blandt de mest scorende spillere ved slutrunden, men selv for den glade amatør har det været svært at overse, at han ikke spillet op til sit bedste ved slutrunden.

Efter kampen er Gareth Southgate da heller ikke bleg for at indrømme, at det ikke ligefrem har kørt på skinner for Harry Kane.

– Fysisk har det været hårdt for ham. Han kom ind til turneringen og manglede et par kampe, og han har ikke rigtigt ramt det niveau, som vi alle håbede på.

– Kampene kræver enormt meget og vi troede, at Ollies (Ollie Watkins, red.) friskhed ville give os mulighed for at presse bedre. Jeg synes, at indskifterne gjorde det, som vi bad dem om, siger han ifølge BBC.com.

Harry Kane missede Bayern Münchens to sidste kamp i Bundesligaen med en rygskade.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P