
David Nielsens søn nedlægger Manchester United
Manchester United drog mandag aften til Norge for at spille træningskamp mod Eliteserien-mandskabet fra Rosenborg, og her endte strabadserne med en norsk sejr takket være David Nielsens søn.

Manchester United fik ikke andet end kilometer i benene og et nederlag ud af mandagens tur til Norge.
Her stod den nemlig på træningskamp mod Eliteserien-mandskabet fra Rosenborg og David Nielsens søn, Noah Holm.
Manchester United havde ladt flere stjerner blive hjemme i kølvandet på EM, udover Harry Maguire, André Onana, Victor Lindelöf, Amad Diallo, Antony og Jadon Sancho, som alle blev i Manchester for at arbejde med den fysiske form.

Opgøret var ganske målfattigt, hvorfor kampens eneste scoring faldt dybt inde i dommerens tillægstid.
Få øjeblikke før slutfløjt endte ingen ringere end David Nielsens søn, Noah Jean Holm, med at blive matchvinder, da han afgjorde kampen.
Den tidligere AGF-træners søn modtog noget tilfældigt bolden inde i United-feltet, før han bragede bolden ind til slutresultatet 1-0.
Rosenborgs sæson i Eliteserien er allerede i fuld sving, imens Manchester United er i gang med sin opstart.