Viborg henter Charly Nouck på lang kontrakt
Charly Nouck er ny mand i Viborg FF. Det står klart mandag aften, hvor den fynske hurtigløber er præsenteret i den midtjyske klub.
Charly Nouck skifter fra OB til Viborg FF.
Mandag aften er den 20-årige kantspiller præsenteret i det jyske, hvor han har skrevet under på en fireårig kontrakt med udløb i sommeren 2028.
I Viborg FF er der stor glæde over den nye spiller, som passer ind, men samtidig også har et potantiale, der skal udfoldes, lyder det fra sportschefen.
– Vi har hentet Charly ind, da vi ser et rigtig stort potentiale i ham, og det flugter med vores strategi om at hente unge, talentfulde spillere til klubben.
– Vi tror, at han i vores miljø kan udfolde sit talent og vokse både som spiller og som menneske. Vi er rigtig glade for, at Charly har valgt at komme til Viborg, og nu skal vi sammen arbejde på at forløse det talent, han har, udtaler sportschef Mads Agesen.
– Samtidig er vi også bevidste om, at han stadig har nogle ting at lære, og derfor skal vi også være tålmodige med ham og give ham den tid, det tager at falde til i en ny klub og en ny by, siger sportschef Mads Agesen.
Charly Nouck kom til OB i 2021 fra Næsby Boldklub. Siden er det blevet til 44 kampe for OB.