
Ny triumf! Argentina vinder Copa America igen
Lionel Messi fik for en gangs skyld ikke en afgørende rolle, da Argentina natten til mandag genvandt Copa America efter finalesejr mod Colombia.

Argentina tager det hele i øjeblikket.
De regerende verdens – og Copa America mestre vandt natten til mandag de samlede amerikanske mesterskaber for anden gang i streg.
Det sker efter en sejr på 1-0 i en finale mod Colombia, der skulle afgøres i forlænget spilletid.
Argentinernes helt store stjerne er naturligvis fortsat Lionel Messi. Og han trak igen overrasker – men for én gangs skyld ikke for en genialitet.
FC Barcelona-legenden måtte efter en times spil forlade finalen med en skade – og tårer i øjnene.
Fra bænken kunne rekordmageren se den ordinære spilletid slutte uden scoringer og derfor fortsætte i forlænget.
Her skulle kampen ind i den anden af to ekstra halvlege, før der blev fundet en afgørelse.
Inter-profilen Lautaro Marinez fik en mulighed, og han svigtede ikke. Med vanlig præcision sparkede han bolden susende over hovedet på Columbias keeper.

De fik jublen til at bryde løs hos argentinerne og Messi. Og godt ti minutter senere kunne de smide alle hæmninger og juble over endnu en Copa America-triumf.
Det er den anden i streg og 16. gang i det hele.
