
Tidligere Arsenal-stopper skifter til Championship-klub
Klubløse Calum Chambers skriver under på en kontrakt med Cardiff City. Det bekræfter Championship-klubben søndag eftermiddag.

Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix
Han har en fortid i Arsenal, Fulham og Aston Villa.
Men fremover skal 29-årige Calum Chambers tørne ud for Cardiff City, der spiller i Championship.
Det bekræfter klubben søndag eftermiddag.
Og faktisk henter klubben englænderen med det flotte CV ganske gratis.
Chambers har nemlig stået uden kontrakt i ganske få dage, da ham og Aston Villa ophævede kontrakten tidligere på ugen.
Chambers har spillet i alt 122 kampe for Arsenal samt 36 kampe for Aston Villa.
Dermed er det en rutineret herre, de har tillokket sig i den walisiske hovedstad.