Hvad med Højlund? Toney giver tommel op til United-skifte
Tidligere på ugen berettede Daily Mail om en konkret interesse i Ivan Toney fra Manchester United. Nu har sagen så udviklet sig yderligere, da mediet nu også beskriver, at Toney er klar på det skifte.
Manchester United har ifølge mange medier allerede hentet en ny angriber i dette transfervindue, da de efter en lang periode med rygter lader til at være nået til enighed med Bologna om Joshua Zirkzee, der angiveligt kan blive præsenteret i United når som helst.
Medie: United har givet Bologna endegyldig beskedMen måske stopper angriber-tilkomsterne i Manchester ikke der.
Ifølge mediet Daily Mail vil United nemlig også gerne sikre sig Brentford-stjernen Ivan Toneys underskrift.
Interessen har været beskrevet ad flere omgange, og det er af mange blevet slået hen som løse rygter, men nu er der faktisk sket en udvikling.
Medie: Manchester United overvejer at hente Ivan ToneyDaily Mail beskriver nemlig nu, at Toney ligeledes er klar på et skifte til ‘De Røde Djævle’, hvilket selvfølgelig gør chancerne for skiftet markant større.
Mediet beskriver desuden, at klubben ønsker at hente både Zirkzee og Toney.
Og har man de rød-hvide briller på, er det svært ikke at lade sine tanker henlede på Rasmus Højlund. For hvad betyder det for ham?
Der har tidligere i vinduet været beretninger om et eventuelt skifte væk fra Manchester for den 21-årige dansker, men det lader ikke til at være noget, der ender med at materialisere sig.
Efter bare et år: Højlund i bytte med Napoli-stjerne?Dermed tyder det altså på, at United potentielt kan huse alle tre angribere, når den kommende Premier Leauge-sæson fløjtes op, og at der dermed vil være hård konkurrence om spilletiden.
Højlund havde en blandet første sæson i Manchester, hvor han scorede 10 mål og lavede to oplæg i 30 Premier League-optrædener.