To akademispillere rykkes op i AaB’s førsteholdstrup
AaB meddeler lørdag formiddag, at de to akademispillere Amar Diagne og Eugene Amankwah belønnes for en stærk preseason og rykkes permanent op i superligatruppen.
De har begge gjort det godt forud for den kommende sæson, og nu belønnes de.
Sådan lyder meldingen lørdag formiddag fra superligaklubben AaB.
Klubben skriver således på sin hjemmeside, at akademispillerne Amark Diagne og Eugene Amankwah nu kan kalde sig fuldgyldige førsteholdsspillere i klubben.
De to spillere har med jævne mellemrum trænet med ved klubbens førstehold, og niveauet har vist sig godt nok til, at dette nu bliver på permanent basis.
Og det glæder AaB’s sportsdirektør James Gow.
– Både Amar og Eugene udvikler sig godt, og i løbet af vores preseason har begge spillere grebet deres chance og vist, at de har evnen og mentaliteten til at konkurrere på dette niveau. Derfor er det naturligt for dem at tage det næste skridt nu.
Med de to nye tilføjelser til AaB’s stærkeste mandskab har truppen nu en størrelse på 23 spillere, hvoraf ni af disse har spillet ungdomsfodbold i klubben.
Amar Diagne får trøjenummer 37, men Eugene Amankwah kommer til at spille med nummer 35 på ryggen. De to er på kontrakt i AaB frem til henholdsvis sommeren 2028 og 2026.
Thelander vraget i AaB: Undrer mig, man ikke vil have erfaring