Se Ementas drømmemål fra Viborgs store sejr over AaB
Viborg trak sig sejrsrigt ud af den sidste testkamp inden sæsonpremieren, da AaB var modstanderen lørdag eftermiddag. Og det var blandt andet efter et kanonmål.
AaB og Viborg tørnede lørdag sammen i den sidste test, inden det i næste uge igen går løs i 3F Superligaen.
Viborg startede kampen bedst og kom foran allerede efter 14 minutter, da Renato Junior sendte midtjyderne i front. AaB’s Oliver Ross fik dog svaret igen få minutter efter på et straffespark.
Efter en halv times spil var Junior dog igen på pletten, da han gjorde det til 1-2, som også var stillingen ved pausefløjtet.
I anden halvleg blev det den tidligere AaB’er Anosike Ementa, som stjal billedet. Den store angriber scorede to gange for Viborg, som vandt kampen 1-4.
Særligt den 22-årige angribers andet mål var fuldstændig fremragende. Her modtog Ementa bolden på egen banehalvdel, for herefter resolut at klappe til læderet.
Medie: OB’s Charly Nouck på plads i SuperligaklubBolden fløj i en hård bue og mærkede først jorden igen, efter den havde ramt nettet i AaB-målet.
Se målet her
Viborg møder Brøndby i den første kamp, søndag den 21. juli klokken 18. AaB skal en tur til Farum fredag aften, hvor FC Nordsjælland venter.