NordicBet Ligaen

Medie: OB’er nærmer sig italiensk skifte

Superliganedrykkerne fra OB er i gang med at trimme truppen for efterfølgende at bygge den op på ny, og nu nærmer en af de spillere, der længe har været rygtet væk fra klubben, sig et skifte.

Franco Tongya, OB og Ohi Omoijuanfo, Brøndby IF i Superliga opgøret Brøndby Stadion mellem Brøndby IF og OB søndag den 30. juli 2023.
Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix 2023
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Sommerrengøringen er så småt gået i gang i Ådalen og OB.

I den seneste sæson led den traditionsrige klub den ultimative skuffelsen, da nedrykningen til NordicBet Ligaen blev en realitet, og det kalder på en hovedrengøring og en genopbygning.

Én af de spillere, der længe har været rygtet væk fra klubben er Franco Tongya, som i den seneste sæson også var lejet ud til AEK Larnaca. Og nu nærmer han sig eftersigende et skifte.

Det er den italienske transferjournalist, Gianluca Di Marzio, der melder om, at den 22-årige offensivspiller skulle være på vej til italiensk fodbold.

Nærmere bestemt skulle der være tale om et skiftet til Salernitana, som i den seneste sæson – ligesom det gjaldt OB – rykkede ud af landets bedste række.

Det fremgår, at transferen skulle være snublende nær, hvorfor det formentligt blot er et spørgsmål om tid, før en endelig aftale falder på plads.

Franco Tongya blev hentet til OB i sommeren 2022, men har aldrig rigtig brudt lydmuren i det odenseanske. I alt er det blevet til tre mål og to assist i 28 kampe.

Allerede i den efterfølgende sommer blev han lejet ud til AEK Larnaca, hvor han havde godt med succes. syv mål og tre assists i 32 kampe og en titel som årets spiller i den cypriotiske liga.

OB og Franco Tongya har i skrivende stund papir på hinanden frem til sommeren 2025.

Krogh glad for flere unge OB’ere: Et drømmescenarie

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P