
Medie: Aston Villa betaler kæmpesum for Everton-stjerne
Aston Villa er angiveligt tæt på at sikre sig forstærkning til midtbanen hos ligarivalen fra Everton

Amadou Onana var fast mand i startopstillingen for Everton i den seneste sæson.
Men når den nye udgave af Premier League indenlænge sparkes i gang, så er den blå Everton-trøje højst sandsynlig udskiftet med Aston Villas bordeuxrøde trikot.
Ifølge det troværdige engelske medie The Athletic, så er Birmingham-klubben i gang med at færdiggøre aftalen med den 22-årige belgiske landsholdsspiller.
Og det er ikke småpenge, Aston Villa betaler.
Det engelske medie erfarer, at Villa kan ende med at betale knap en halv milliard kroner – helt præcist 444 millioner kroner – for at hente midtbaneankeret til klubben.
Det engelske medie erfarer desuden, at Onana underskriver en lang kontrakt med Aston Villa. Belgierens nuværende aftale i Everton har udløb i 2027.

Amadou Onana kom til Everton fra franske Lille i 2022, og i seneste sæson noterede han sig for 30 kampe i Premier League med to mål til følge.
Aston Villa sluttede på fjerdepladsen i seneste sæson – 11 pladser over Everton – og skal i den kommende sæson spille med i Champions League.