
Fransk landsholdslegende ny træner for Benzema og co.
Den saudiske klub Al-Ittihad har præsenteret den tidligere franske landsholdsspiller Laurent Blanc som ny cheftræner.

Foto: Al-Ittihad
Al-Ittihad råder allerede over franske verdensstjerner som N’golo Kanté og Karim Benzema. Og nu har en ny franskmand meldt sin ankomst.
Laurent Blanc er nemlig præsenteret som ny cheftræner i den saudiske klub, hvor han har skrevet under på en fireårig kontrakt.
Den 58-årige franskmand har stået uden klub, siden han blev afskediget i franske Lyon i efteråret 2023. Han har tidligere trænet Qatar-klubben Al-Rayyan SC.
Som spiller nåede Blanc at tørne ud for blandt andre Napoli, FC Barcelona, Inter og Manchester United. Han har vundet VM og EM med det franske landshold.