Thelander vraget i AaB: Undrer mig, man ikke vil have erfaring
AaB meddelte fredag, at man ændrede i anførergruppen, således at Rasmus Thelander ikke længere skal lede holdet på banen. Nu kommenterer forsvarsspilleren selv på beslutningen.
AaB skifter anfører.
Det meddelte nordjyderne fredag, og det betyder, at det nu er Mathias Jørgensen og ikke Rasmus Thelander, der skal lede holdet på banen.
Nu reagerer den rutinerede midterforsvarer på beslutningen i et Instagram-opslag, hvor bitterheden tydeligt skinner igennem.
Se Rasmus Thelanders opslag herunder.
Rasmus Thelander har været i AaB ad tre omgange og har spillet 201 kampe for klubben. Han var med til at vinde The Double i 2014, hvor han spillede en hovedrolle med sine to mål i pokalfinalesejren over FC København.