2. Division

Skive henter talentfuld stopper i Sønderjyske

Skive IK har lavet sommerens første signing i form af forsvarsspilleren Nikolaj Ellegård, som kommer til fra Sønderjyske.

Nikolaj Ellegård skriver under på en aftale med Skive IK.
Foto: Skive IK

Skive IK har forstærket sig i defensiven.

Klubben har hentet den stærke stopper Nikolaj Ellegård, som senest har optrådt for Sønderjyskes U19-hold.

Nikolaj startede som prøvespiller, og det er nu noget, som har kastet en kontrakt af sig.

– Nikolaj er en ung mand med god forudseenhed, fysik, timing i duellerne og har rigtig god fart, noget som han har vist i sin prøvetræningsperiode i Skive og også da han var i Sønderjyske.

– Vi ser frem til at få sat Nikolaj ordentligt i spil, og forløse et spændende potentiale på et hold, hvor flere unge greb chancen og leverede gode præstationer, sidste sæson, fortæller sportschef Michael Larsen til Skives Facebook-side.

Ellegård selv er også meget glad for skiftet til Skive.

– Jeg har kun hørt godt om Skive, fra tidligere holdkammerater, som har spillet heroppe og fra forskellige agenter og trænere.

– Efter prøvetræningsperioden i juni, fik jeg bekræftet det, jeg var blevet fortalt. Det er en trup som har taget virkelig godt imod mig, og jeg er blevet inkluderet fra dag ét.

– Jeg er overrasket over, hvor godt et setup og faciliteter, der er i dagligdagen. Derudover er der store krav til os spillere, hvilket er vigtigt for at løfte udviklingen hver især, så det har også haft stor betydning, udtaler Nikolaj Ellegård ligeledes til Skive IK’s Facebook-side.

Ellegård skal sammen med resten af Skive en tur til Valby i 2. divisionsåbningskampen den 3. august, hvor de møder oprykkerne fra BK Frem.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P