International Fodbold

Sat i forbindelse med nyt job: Nu afviser Klopp

Jürgen Klopp er fratrådt stillingen som cheftræner i Liverpool FC denne sommer. Senest er han blevet sat i forbindelse med landstrænerjobbet i USA, men det er tyskeren angiveligt ikke interesseret i.

Jürgen Klopp på sidelinjen for Liverpool
Foto: REUTERS/Phil Noble
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Jürgen Klopp som ny landstræner i USA…

Sådan lød meldingerne i løbet af torsdag, men chancen for at det kommer til at ske virker nu til at være ret små.

Således skriver en lang række medier – heriblandt The Athletic – at den 57-årige tysker allerede nu har meldt ud, at han ikke er interesseret.

Det forlyder, at der har været kontakt mellem parterne i løbet af den forgangne uge, men muligheden blev ret hurtigt lagt til jorden.

Jürgen Klopp ønsker nemlig en reel pause fra fodbolden – hvor længe ved kun tyskeren selv.

Dermed står USA altså fortsat uden landstræner, efter den nu forhenværende Gregg Berhalter modtog en fyreseddel forleden som følge af en skuffende indsats ved Copa America.

Jürgen Klopp stod i spidsen for Premier League-klubben Liverpool fra 2015 til 2024, hvor det i alt blev til 489 kampe i spidsen for klubben.

Her formåede han at hente 2,07 point i snit per kamp, hvilket blandt andet kastede to ligacup-triumfer, en FA Cup-sejr samt et engelsk mesterskab og en Champions League-triumf af sig.

Managersædet hos Liverpool er nu overtaget af hollandske Arne Slot.

Medie: Southgate bliver – uanset udfaldet

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P